Nu kom jeg til at tænke på det, da jeg var på arbejde i dag – det er utroligt så lidt tillid, man som designer kan have til brugeren.  Jeg er ansat ungearbejder i Kvickly Holte. I Kvickly har vi et ordentlig monstrum af en maskine, der tager sig af det meste af retursystemet og nogen af os, ungearbejder, må så tage os af det, som maskinen ikke kan. Det var min tjans i dag. Der var dog en ting jeg lagde mærke til i dag: hvor lidt tillid der faktisk er til brugeren i designet. Vi kan faktisk ikke gøre meget andet ved den end at genstarte og slukke den. Dette er på trods af, vi har fået en kursus i hvordan, de virker, og de skal betjenes – det er på trods af, der faktisk ofte sker ting med den vi uden problemer selv kunne løse, hvis vi bare fik adgang til knapperne. Men nej, det har man fra producenten ikke haft tillid til, at vi kunne. Derfor er det faktisk umuligt at komme der ind, uden man har en særlig nøgle, som kun nogle af deres teknikere har. Men selv om det er træls, at vi ofte bliver nød til at skaffe en tekniker, kan jeg et eller anden sted godt forstå dem – jeg tænker jo lidt selv på sammen måde, når jeg laver kode? Det er lidt tosset, at jeg her er træt af den manglede tillid, og på sammen tid så har jeg lige siden, jeg startede med at programmere hele tiden fokuseret på, at INTET skal være overladt til tilfældighederne. Alt jeg laver tjek på alt hvad brugeren, og programmøren indsætter. Ja, jeg tjekker selv en mand der ved hvad han lavers input! Det er sku noget mærkeligt noget det med tillid mellem designer & bruger…